Faste læsere

tirsdag, januar 09, 2007

Nyt år - nye muligheder...

Så har hverdagen indfundet sig efter julens og nytårets festivitas.
Med en knagende badevægt som et synligt resultat på al hyggen og samværet.

Kalenderen er ny og endnu ikke krøllet i kanten, og året ligger foran os med muligheder der kan gribes og chancer der kan tages.
Og vi har måske nytårs fortsætter.
Vi vil tabe os, leve sundere, nå et mål, ændre, tilføje eller sløjfe vaner.
Jeg har i hvertfald.
Den nærmest rituelle beslutning om at leve sundere er endnu engang taget. Der er planer om at lægge cigaretterne i skraldespanden inden 31. marts, og jeg har sat nye mål for mit firma.
Og hvordan er det så at jeg sikrer at disse gode hensigter ikke nøjes med at forblive hensigter, men forvandles til opnåede mål?
Godt spørgsmål.
Hvis jeg havde en ufejlbarlig opskrift ville jeg blive særdeles rig.
Alligevel vil jeg gerne give et bud.
For mig er det ikke så vanskeligt at nå et arbejdsmæssigt mål. I mit system er det jo "bare" et spørgsmål om at definere målet, nedskrive en handlingsplan og derefter følge den. Undervejs retter jeg så til hvis det ikke ser ud som om jeg kommer tættere på mit mål, eller hvis mit mål måske ændre sig. Det er jo enkelt og ikke SÅ vanskeligt. For mig altså.
Det der er vanskeligt for mig er de mere personlige målsætninger. At tabe sig, at leve sundt, at dyrke motion, at stoppe med rygning.
Der slås jeg mod en lumsk trang til blot at følge den umiddelbare lyst - på trods af at jeg burde vide bedre.

Kender du det? - at når du er godt brugt, træt, stresset og så endelig kan slappe af, så har du mest lyst til bare at ligge på divaneseren og glo på et eller andet ligegyldigt, nippe chips, chokolade og bælle særedeles søde drikke i dig?

Og modsat... når der er overskud på kontoen, så er det ikke sofaen der kalder, for du har lyst til at se vennerne, løbe en tur eller få skrevet det brev til oldemor du ved vil gøre hendes dag lykkelig.

Det handler om underskud og overskud.
Vi ved jo godt det faktisk er sjældent at tiden på sofaen med bedøvelse i alle former giver os mere energi - faktisk er vi tit bare lige så udmattede bagefter, hvor imod løbeturen og de indholdsrige gøremål ofte GIVER os energi til endnu mere.

Det er nemlig sådan, at når der er underskud så kan vi faktisk ikke stole på vores lyst - for den vil kun én eneste ting, nemlig VÆK fra trætheden, ubehaget og tankerne der cirkler.

Vi kan kun stole på vores lyst når vi er i overskud, for så vil den HEN IMOD et eller andet.

Så det kræver altså en særlig indsats at få skabt overskud i et stresset eller træt sind. Der skal bruges simpel og ren vilje for at gå imod den umiddelbare lyst og gøre noget af det der rent faktisk fylder PÅ systemet.

Så hvis du, som jeg har sat dig fortsætter for det nye år - mål og hensigter der viser sig svære at opfylde, så husk på ovenstående.
Mærk efter om du er i underskud eller overskud - og så vælg at handle derefter.
Sørg for at der bliver fyldt PÅ systemet og brug din vilje til det, når lysten trækker den modsatte vej.

Jeg tror ikke at der er nogen shortcuts til de forskellige mål. De kræver noget at nå. Til gengæld hjælper det mig at vide at jeg min lyst ikke altid vil mig det bedste. For så bliver det en smule nemmere at slås med trangen til at gøre det jeg ikke har godt af.

Jeg ønsker Jer alle et forrygende godt nytår - og gid i må nå alle Jeres mål!
Vi kan tænke over og mærke efter hvad det er der lige præcist sørger for at vi får fyldt energi på vores system - og hvad det er der tapper os...

Ingen kommentarer: