Offer eller årsag?

Er du et offer for dit liv eller er du årsag til dit liv?

Dette er efter min mening noget af det vigtigste du kan blive bevidst om i dit liv.
Hvilken side er du på?
Synes du at bussen kører fra dig – eller kommer du for sent til bussen?

Det er sikkert og vist at der sker uretfærdige ting i dit liv.
Vi møder mennesker der ikke vil os det bedste, vi oplever tab, svigt eller andre smertelige ting som vi på ingen måde har bedt om skulle ske for os eller som vi bestemt ikke har fortjent.
Det sker for alle.

Til gengæld er det meget forskelligt hvordan vi reagerer på disse oplevelser.

Nogen lader sig slå ud og giver op, andre går videre som om intet var hændt, andre igen slikker sårene og rejser sig så op og går videre.
Nogen begynder mere og mere at forvente det værste, andre beholder en optimistisk (måske til tider naiv) forventning om at i morgen bliver det meget bedre.

Nogen mennesker har allerede som tre-årige opgivet at få hvad de ønsker sig af livet, og andre tror stadig at lykken venter lige om hjørnet selvom der skal 92 lys i lagkagen til næste fødselsdag.

Der er ikke noget der er mere rigtig at gøre end andet. Men jeg kan betro dig at der er noget der er sjovere og bestemt mere givende end andet. Der er noget der giver dig og ingen andre magten til at bestemme over dit liv, uanset hvad du så ellers bliver udsat for. Dette ”noget” er et lille simpelt spørgsmål som du altid kan stille dig selv når du synes at livet løber af med dig i stedet for omvendt.

Spørg dig selv : ”Hvad har jeg gjort for at bringe mig selv i denne situation?”

Og ja – det er et provokerende spørgsmål hvis chefen lige har fyret dig eller naboens hund efterlader visitkort i indkørslen hver eneste dag... men fordelen ved at stille sig selv dette spørgsmål er at du får mulighed for at vælge.

Selve spørgsmålet giver dig indflydelse.
Hvad kunne du selv have gjort andeledes for at situationen måske slet ikke var opstået?
Det betyder en meget stor forskel i dit nervesystem, når først du har ”slugt” kamelen der handler om at du selv har andel i det der sker for dig i dit liv – også det dårlige.
Ved at komme om på årsagssiden kan du vælge at gøre noget andet, at flytte dig, at komme videre, at lære af dine erfainger og at blive klogere. Når du er på årsagssiden af dit liv må du nødvendigvis tage dig selv alvorligt, sige til og fra og når du gør det vil du samtidigt bygge dit selvværd og din integritet op – og det betyder gode følelser.

Offer eller årsag?

Udvikling...

Personlig udvikling.
Flere og flere vægter personlig udvikling på samme måde som f.eks motion, kost og faglig udvikling. Det er blevet en værdi som skal prioriteres og tages hensyn til.
Det afspejles i antallet af coaches og terapeuter.

På den anden side er der så mennesker der mener, at personlig udvikling automatisk er indbygget i livet, og at vi på ingen måde kan UNDGÅ at udvikle os så længe vi trækker vejret. Og det er jo på en måde så sandt som det er skrevet. Fra vi bliver født og til vi lukker vores øjne for sidste gang har vi jo gennemgået en udvikling fra hjælpeløs baby over kompetent voksen til en vis grad af hjælpeløshed med alderen.
Selvfølgelig udvikler vi os... uden at vi behøver gøre noget specielt for det.
Spørgsmålet er om det er muligt at kvaliteten af den naturlige udvikling måske kan optimeres og forbedres temmelig meget, hvis vi vælger at have fokus på det.

I min model af verden, så handler personlig udvikling om at udvikle bevidsthed om hvad der rent faktisk ER - af tanker, af følelser, af tvang, af vaner og uvaner... i det hele taget at lære hvad der rent faktisk foregår indeni en selv og derved få mulighed for at vælge. Det handler om at jeg opdager hvad der driver mig, mine motiver, mine behov, mine mønstre, for ofte handler vi temmeligt udbevidst og uden at have nogle valgmuligheder.

Måske tænker du at du da er udemærket klar over hvad du tænker og føler... og det er da sikkert også rigtigt. Og måske oplever du alligevel at der er områder eller perioder i dit liv, hvor du føler at livet løber af med dig mere end du løber af med livet? Flere og flere føler sig f.eks mere og mere stressede, og flere og flere bliver sygemeldt med den diagnose. Kan man forestille sig, at man kunne undgå f.eks sygemelding med stress hvis man havde haft bevidsthed om egen tilstand og motiver så man havde haft chancen for at sige fra - og til - inden kroppen var nødt til at lukke mere eller mindre delvist ned?

Jeg synes personlig udvikling, menneskelig udvikling, bevidsthedsudvikling burde stå på skoleskemaet. Jeg tror på at hvis vi alle havde lidt mere bevidsthed om vores egen udvikling, om sindets veje og vildveje, om sjælens væsen og behov...så ville vi være meget bedre rustet til at leve det hektiske liv vi lever i dag.

Vaner og uvaner

Vaner er en lidt underlig ting.
Vaner er handlinger, tankemåder, strategier, rækkefølger, metoder.. snart sagt hvad som helst, når bare det sker som det plejer og oftest helt uden at vores bevidsthed beskæftiger sig med det.
Vi opretter vaner over tid - ved hårdt arbejde faktisk.
Vi vælger f. eks, bevidst, hvilken vej vi vil køre fra punkt A til B. Måske skriver vi en kørselsvejledning ud til at begynde med. (Og her udelukker jeg så GPS-ejerne som ikke vil passe ind i dette, men som med garanti godt finde et lignende eksempel, eller huske hvordan det var FØR de ejede dette stykke elektronik!)
Vi er særdeles opmærksomme hele vejen og når frem som beregnet. Næste gange ruten skal køres glider det lidt nemmere. Der er dele af vejen vi husker uden at skulle tænke ret meget over det, og næste gang endnu bedre... og til sidst så kører vi ruten imens vi tilrettelægger morgendagens gøremål i tankerne, for nu behøver vi ikke mere bruge bevidst opmærksomhed på at komme fra A til B. Det er lykkedes os at oprette en vane. At "slide" en bane i hjernen, hvor neuronerne kan suse ad som et tog på en skinne.

Hvad så når man vil bryde en vane? Eller ændre på en gammel?
Ja så er det næsten logisk, at det kræver et stykke arbejde.
Det er som med vekslerne, de spor som vildtet følger i naturen, at hvis man pludselig vil gå andre veje end dem der er lagt ud at følge, så går du i "utæmmet" natur og skal bruge alle sanser for at finde vej.

Derfor er det vigtigt at være tålmodig når man gerne vil indføre nye eller bryde gamle vaner.
Der sker nemlig det, at det i begyndelsen er forholdsvist nemt at holde sin beslutning om at undlade slik om aftenen, for du har husket at købe gulerødder, har skrællet dem og gjort det nemt at gøre noget andet end du plejer... du har bevidst undgået at følge det gamle spor i hjernen. Du bruger din vilje til at gøre noget andet.
Og det går godt! - I et stykke tid.
Indtil du bliver uopmærksom, eller indtil du bliver presset af tid, følelser, omstændigheder.. så falder du fluks ind på det gamle spor... det dybe gamle spor neuronerne har slidt i hjernen, for der skal du ikke tænke, ikke bruge opmærksomhed - der glider det bare.
Og så er det at man skal bruge sin tålmodighed.
For det VIL ske at man falder tilbage i gamle spor og det tager TID at slide nye der er dybe nok til at kunne tåle modstand og pres og uopmærksomhed.
Derfor er der ikke andre metoder end at sige Ups! jeg faldt vist tilbage... så nu skal jeg kravle op ad det gamle spor IGEN og ind på det nye, være særdeles opmærksom i den kommende tid og arbejde på at få slidt et spor der kan erstatte det gamle.

Held og lykke derude... Det KAN lade sig gøre.
Jeg ved det for jeg har vært fri for at ryge cigaretter i et ½ år nu. Og agter at vedblive med det.

Nyt år - nye muligheder...

Så har hverdagen indfundet sig efter julens og nytårets festivitas.
Med en knagende badevægt som et synligt resultat på al hyggen og samværet.

Kalenderen er ny og endnu ikke krøllet i kanten, og året ligger foran os med muligheder der kan gribes og chancer der kan tages.
Og vi har måske nytårs fortsætter.
Vi vil tabe os, leve sundere, nå et mål, ændre, tilføje eller sløjfe vaner.
Jeg har i hvertfald.
Den nærmest rituelle beslutning om at leve sundere er endnu engang taget. Der er planer om at lægge cigaretterne i skraldespanden inden 31. marts, og jeg har sat nye mål for mit firma.
Og hvordan er det så at jeg sikrer at disse gode hensigter ikke nøjes med at forblive hensigter, men forvandles til opnåede mål?
Godt spørgsmål.
Hvis jeg havde en ufejlbarlig opskrift ville jeg blive særdeles rig.
Alligevel vil jeg gerne give et bud.
For mig er det ikke så vanskeligt at nå et arbejdsmæssigt mål. I mit system er det jo "bare" et spørgsmål om at definere målet, nedskrive en handlingsplan og derefter følge den. Undervejs retter jeg så til hvis det ikke ser ud som om jeg kommer tættere på mit mål, eller hvis mit mål måske ændre sig. Det er jo enkelt og ikke SÅ vanskeligt. For mig altså.
Det der er vanskeligt for mig er de mere personlige målsætninger. At tabe sig, at leve sundt, at dyrke motion, at stoppe med rygning.
Der slås jeg mod en lumsk trang til blot at følge den umiddelbare lyst - på trods af at jeg burde vide bedre.

Kender du det? - at når du er godt brugt, træt, stresset og så endelig kan slappe af, så har du mest lyst til bare at ligge på divaneseren og glo på et eller andet ligegyldigt, nippe chips, chokolade og bælle særedeles søde drikke i dig?

Og modsat... når der er overskud på kontoen, så er det ikke sofaen der kalder, for du har lyst til at se vennerne, løbe en tur eller få skrevet det brev til oldemor du ved vil gøre hendes dag lykkelig.

Det handler om underskud og overskud.
Vi ved jo godt det faktisk er sjældent at tiden på sofaen med bedøvelse i alle former giver os mere energi - faktisk er vi tit bare lige så udmattede bagefter, hvor imod løbeturen og de indholdsrige gøremål ofte GIVER os energi til endnu mere.

Det er nemlig sådan, at når der er underskud så kan vi faktisk ikke stole på vores lyst - for den vil kun én eneste ting, nemlig VÆK fra trætheden, ubehaget og tankerne der cirkler.

Vi kan kun stole på vores lyst når vi er i overskud, for så vil den HEN IMOD et eller andet.

Så det kræver altså en særlig indsats at få skabt overskud i et stresset eller træt sind. Der skal bruges simpel og ren vilje for at gå imod den umiddelbare lyst og gøre noget af det der rent faktisk fylder PÅ systemet.

Så hvis du, som jeg har sat dig fortsætter for det nye år - mål og hensigter der viser sig svære at opfylde, så husk på ovenstående.
Mærk efter om du er i underskud eller overskud - og så vælg at handle derefter.
Sørg for at der bliver fyldt PÅ systemet og brug din vilje til det, når lysten trækker den modsatte vej.

Jeg tror ikke at der er nogen shortcuts til de forskellige mål. De kræver noget at nå. Til gengæld hjælper det mig at vide at jeg min lyst ikke altid vil mig det bedste. For så bliver det en smule nemmere at slås med trangen til at gøre det jeg ikke har godt af.

Jeg ønsker Jer alle et forrygende godt nytår - og gid i må nå alle Jeres mål!
Vi kan tænke over og mærke efter hvad det er der lige præcist sørger for at vi får fyldt energi på vores system - og hvad det er der tapper os...

Aggressive reklamer....ny mode???

Jeg lægger mærke til det, hver eneste gang.
Reklameblokkene i TV.
De spiller på vores aggressioner - og jeg bryder mig ikke om det.

Tag reklamen for et vagtselskab der nu har fået nyt navn.
Der vises grædende mænd som skal forestille forbrydere. En slags tegneserie eller karrikerede forbrydertyper, med skægstubbe, tank tops, rå omgivelser og tilbageholdte følelser.
Men de græder altså.
Og speakeren siger: "Så kan de fand'me lære det!"

Eller reklamen for et sladderblad af de mest kulørte, som slutter reklamen af med at erklære:
"Det kan da godt være at vi gik over stregen - men næste uge gør vi det igen!"

Og jeg synes at der er grund til at reagere.
På tonen.
På de aggressioner og den ligegyldighed der ligger lige nedenunder det der skal til for at man kan sige to sådanne udsagn - og det endda som reklame for et produkt.
Så dem der tegner abbonement hos vagtselskabet får samtidigt styret trangen til at række tunge af dem de beskytter sig imod. Og køberne af det kulørte ugeblad accepterer at bladet går over stregen hver uge.
Jamen hvad er det for noget?

Jeg har intet imod vagtselskaber eller kulørte ugeblad - men jeg har noget imod den aggression de promoverer i Deres reklamer.

Hvad synes du?