Er du et offer for dit liv eller er du årsag til dit liv?
Dette er efter min mening noget af det vigtigste du kan blive bevidst om i dit liv.
Hvilken side er du på?
Synes du at bussen kører fra dig – eller kommer du for sent til bussen?
Det er sikkert og vist at der sker uretfærdige ting i dit liv.
Vi møder mennesker der ikke vil os det bedste, vi oplever tab, svigt eller andre smertelige ting som vi på ingen måde har bedt om skulle ske for os eller som vi bestemt ikke har fortjent.
Det sker for alle.
Til gengæld er det meget forskelligt hvordan vi reagerer på disse oplevelser.
Nogen lader sig slå ud og giver op, andre går videre som om intet var hændt, andre igen slikker sårene og rejser sig så op og går videre.
Nogen begynder mere og mere at forvente det værste, andre beholder en optimistisk (måske til tider naiv) forventning om at i morgen bliver det meget bedre.
Nogen mennesker har allerede som tre-årige opgivet at få hvad de ønsker sig af livet, og andre tror stadig at lykken venter lige om hjørnet selvom der skal 92 lys i lagkagen til næste fødselsdag.
Der er ikke noget der er mere rigtig at gøre end andet. Men jeg kan betro dig at der er noget der er sjovere og bestemt mere givende end andet. Der er noget der giver dig og ingen andre magten til at bestemme over dit liv, uanset hvad du så ellers bliver udsat for. Dette ”noget” er et lille simpelt spørgsmål som du altid kan stille dig selv når du synes at livet løber af med dig i stedet for omvendt.
Spørg dig selv : ”Hvad har jeg gjort for at bringe mig selv i denne situation?”
Og ja – det er et provokerende spørgsmål hvis chefen lige har fyret dig eller naboens hund efterlader visitkort i indkørslen hver eneste dag... men fordelen ved at stille sig selv dette spørgsmål er at du får mulighed for at vælge.
Selve spørgsmålet giver dig indflydelse.
Hvad kunne du selv have gjort andeledes for at situationen måske slet ikke var opstået?
Det betyder en meget stor forskel i dit nervesystem, når først du har ”slugt” kamelen der handler om at du selv har andel i det der sker for dig i dit liv – også det dårlige.
Ved at komme om på årsagssiden kan du vælge at gøre noget andet, at flytte dig, at komme videre, at lære af dine erfainger og at blive klogere. Når du er på årsagssiden af dit liv må du nødvendigvis tage dig selv alvorligt, sige til og fra og når du gør det vil du samtidigt bygge dit selvværd og din integritet op – og det betyder gode følelser.
Offer eller årsag?
Faste læsere
lørdag, februar 02, 2008
torsdag, januar 10, 2008
Udvikling...
Personlig udvikling.
Flere og flere vægter personlig udvikling på samme måde som f.eks motion, kost og faglig udvikling. Det er blevet en værdi som skal prioriteres og tages hensyn til.
Det afspejles i antallet af coaches og terapeuter.
På den anden side er der så mennesker der mener, at personlig udvikling automatisk er indbygget i livet, og at vi på ingen måde kan UNDGÅ at udvikle os så længe vi trækker vejret. Og det er jo på en måde så sandt som det er skrevet. Fra vi bliver født og til vi lukker vores øjne for sidste gang har vi jo gennemgået en udvikling fra hjælpeløs baby over kompetent voksen til en vis grad af hjælpeløshed med alderen.
Selvfølgelig udvikler vi os... uden at vi behøver gøre noget specielt for det.
Spørgsmålet er om det er muligt at kvaliteten af den naturlige udvikling måske kan optimeres og forbedres temmelig meget, hvis vi vælger at have fokus på det.
I min model af verden, så handler personlig udvikling om at udvikle bevidsthed om hvad der rent faktisk ER - af tanker, af følelser, af tvang, af vaner og uvaner... i det hele taget at lære hvad der rent faktisk foregår indeni en selv og derved få mulighed for at vælge. Det handler om at jeg opdager hvad der driver mig, mine motiver, mine behov, mine mønstre, for ofte handler vi temmeligt udbevidst og uden at have nogle valgmuligheder.
Måske tænker du at du da er udemærket klar over hvad du tænker og føler... og det er da sikkert også rigtigt. Og måske oplever du alligevel at der er områder eller perioder i dit liv, hvor du føler at livet løber af med dig mere end du løber af med livet? Flere og flere føler sig f.eks mere og mere stressede, og flere og flere bliver sygemeldt med den diagnose. Kan man forestille sig, at man kunne undgå f.eks sygemelding med stress hvis man havde haft bevidsthed om egen tilstand og motiver så man havde haft chancen for at sige fra - og til - inden kroppen var nødt til at lukke mere eller mindre delvist ned?
Jeg synes personlig udvikling, menneskelig udvikling, bevidsthedsudvikling burde stå på skoleskemaet. Jeg tror på at hvis vi alle havde lidt mere bevidsthed om vores egen udvikling, om sindets veje og vildveje, om sjælens væsen og behov...så ville vi være meget bedre rustet til at leve det hektiske liv vi lever i dag.

Etiketter:
holdning,
Personig udvikling,
personlig udvikling,
stress
Abonner på:
Opslag (Atom)