Jeg lægger mærke til det, hver eneste gang.
Reklameblokkene i TV.
De spiller på vores aggressioner - og jeg bryder mig ikke om det.
Tag reklamen for et vagtselskab der nu har fået nyt navn.
Der vises grædende mænd som skal forestille forbrydere. En slags tegneserie eller karrikerede forbrydertyper, med skægstubbe, tank tops, rå omgivelser og tilbageholdte følelser.
Men de græder altså.
Og speakeren siger: "Så kan de fand'me lære det!"
Eller reklamen for et sladderblad af de mest kulørte, som slutter reklamen af med at erklære:
"Det kan da godt være at vi gik over stregen - men næste uge gør vi det igen!"
Og jeg synes at der er grund til at reagere.
På tonen.
På de aggressioner og den ligegyldighed der ligger lige nedenunder det der skal til for at man kan sige to sådanne udsagn - og det endda som reklame for et produkt.
Så dem der tegner abbonement hos vagtselskabet får samtidigt styret trangen til at række tunge af dem de beskytter sig imod. Og køberne af det kulørte ugeblad accepterer at bladet går over stregen hver uge.
Jamen hvad er det for noget?
Jeg har intet imod vagtselskaber eller kulørte ugeblad - men jeg har noget imod den aggression de promoverer i Deres reklamer.
Hvad synes du?
